Barnets lov § 75 – Støtteperson

Hos Socialkonsulenterne Mogensen & Hvid har vi støttepersoner, der har mange års erfaring og indsigt i arbejdet med anbragte børn og unge og med forældresamarbejde. Vi støtter op så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt, for at skabe grobund for positiv udvikling, men samtidige tages ansvaret ikke fra forældrene. Dette er med til at forældrene føler, at de kan mestre deres nuværende kompetencer og videreudvikle på målene i handleplanen. Som et neutralt bindeled mellem forældre og kommune er der særligt grundlag for at skabe en tillidsfuld relationen mellem støtteperson og forældre, der kan være med til at understøtte en positiv udvikling i samarbejdet omkring det anbragte barn/unge.

Der arbejdes overordnet med at:

  • Støtte forældrene i at rumme de følelser, de har i forbindelse med anbringelsen, og i at danne en forståelsesramme, hvor der kan opstå nye perspektiver og handlemuligheder i relation til anbringelsens grundlag.
  • Være neutralt bindeled og støtte i dialogen mellem kommune, forældre og anbringelsessted.
  • Støtte forældrene ved eventuel hjemgivelse eller i samvær, at varetage den overordnede omsorg for barnet/den unge.

Ydelser i eventuel tilknytning til § 75 støtte:

  • Støttet eller overvåget samvær
  • Støtte til hjemgivelse

Kontakt Socialkonsulenterne Mogensen & Hvid for pris og yderligere info.